Opsætning af mail i Microsoft Outlook 2016

Nedenstående finder du hjælp til opsætning af din e-mail konto i Microsoft Outlook 2016.

Denne guide forudsætter du allerede har opsat din e-mail konto i vores Mail Administration, som du finder i vores Kontrolpanel. Hvis du ønsker at benytte IMAP skal dette også være aktiveret på kontoen.

  1. Åbn Microsoft Outlook 2016.

  2. Vælg menuen Filer derefter punktet Tilføj konto.

  3. Indtast din mail adresse, tryk "Avancerede indstillinger" og sæt flueben i "Lad mig manuelt konfigurere min konto".

  4. Vælg POP eller IMAP.

  5. Udfyld felterne som vist, med værdier som er angivet i din oprettelsesmail. Ønsker du at benytte IMAP skal du vælge IMAP under kontotype først - udover dette er værdierne de samme.

    VIGTIGT: Benytter du IMAP, skal porten for indgående post være 143. Ønsker du at benytte POP, skal porten være 110. Ønsker du at benytte SSL/TLS i krypteringsmetode, skal porten for indgående post være 993 for IMAP eller 995 for POP.

    BEMÆRK: Brugernavn er HELE din e-mail adresse og ikke kun eksempelvis john men john@domæne.xxx!
    Adgangskoden er den adgangskode du har valgt i mailadministrationen under dit kontrolpanel.

  6. Tryk på "Opret forbindelse".

  7. Indtast dit valgte kodeord til e-mail samt sæt flueben i "Gem denne adgangskode på adgangskodelisten".

  8. Tryk OK.

Artikel fra kategorien Mail