Opsætning af mail

Dette er en guide til værdierne man typisk skal bruge for at opsætte e-mail i ethvert mail program.
Ønsker du en guide til dit specifikke program, kan du se de andre indlæg i denne support kategori.

Følgende værdier er gældende for disse felter:

Server til indgående post

Den indgående server er mail.unoeuro.com.
Porten for indgående server POP3 er 110, og porten for IMAP er 143 - der kan forbindes med TLS.

Brugernavn til indgående post

Brugernavnet er altid hele din e-mail adresse, som den er vist i din Mail Administration. Det kunne fx. være mail@ditdomæne.dk

Adgangskode til indgående post

Dette er adgangskoden som du valgte da du oprettede e-mail kontoen i vores Mail Administration. Har du glemt koden, kan du blot nulstille den via vores Mail Administration.

Server til udgående post

Vores udgående server hedder asmtp.unoeuro.com.
Du kan bruge port 25, 8080, 2525 og 587 til at sende igennem den - Port 587 virker oftest. Der kan forbindes med TLS.

Hvis du bruger asmtp.unoeuro.com, skal du samtidig sætte flueben i "Server til udgående post kræver godkendelse", altså logge på den udgående server med brugernavn og adgangskode. Se vores andre support indlæg for mere information.

Brugernavn og adgangskode til udgående post

Brugernavn og adgangskode til udgående server er den samme som til indgående server. Dvs. din e-mail adresse og adgangskoden hertil.

MX record

Domæners MX record skal sættes til mx.unoeuro.com.
Det gøres automatisk af vores system og er derfor kun aktuelt hvis du selv håndterer DNS igennem en anden udbyder end UnoEuro.

Artikel fra kategorien Mail


Andre relevante artikler