IMAP understøttelse

Med en IMAP-konto forbliver din indgående e-post på vores postserver, indtil du sletter den. Du kan læse og administrere din e-post fra flere forskellige lokaliteter. Du kan altid se dine mapper, dvs. Ind, Ud, Sendt og Papirkurv, plus evt. nye mapper, du opretter, ligegyldigt hvilken computer du bruger til at få adgang til din postkonto, og du kan arbejde med dine beskeder på samme måde, som hvis de lå på din computer.

Derfor kan det være en god ide at benytte IMAP, hvis du normalt læser post på flere forskellige computere/enheder, og altid ønsker samme mails på disse.

IMAP kræver intet specielt i forhold til POP3, og opsættes på samme måde i dit mailprogram, med samme loginoplysninger og servere. Bemærk IMAP benytter port 143, hvor POP3 benytter port 110.

Artikel fra kategorien Mail